Lydgengivelsen er det allervigtigste for et stetoskop. Der kan være stor forskel på hvormeget og hvordan, man hører lyden.
Der er udviklet en skala, som angiver lydgengivelsen. En del af producenterne anfører nu lydgengivelsen i beskrivelsen, og det gør det lettere at sammenligne stetoskoper. Skalaen går til 10, og de kardiologiske stetoskop ligger på 9,5 eller 10, fordi de gengiver alle de lyde, der er.
De klassiske stetoskoper, som anbefales til praktiserende læger, har en lydgengivelse på 7-8. Hvis man ikke har brug for nuancerne som f.eks. kardiolog, er det et perfekt niveau.
Vi har angivet lydgengivelsen på stetoskoperne ved at skrive f.eks. 7,5/10 og det betyder 7,5 af 10 mulige.
De elektroniske stetoskoper forstærker lydene mange gange, og de filtrerer baggrundsstøj fra. Alle stetoskoper undtagen Thinklabs kræver, at man bruger headsettet i ørerne, og hvis det er umuligt enten på grund af høreapparat eller andet, kan Thinklabs One anbefales, da det kan kobles på bridgen til de fleste høreapparater eller anvendes med hørebøffer.
Blogindlæg er skrevet af:
Anni Tolstrup-Christensen
