Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Sutursæt & suturmateriale

Her finder du suturtråde, nåle og suturmåtter som du kan øve dig på f.eks. derhjemme for at træne dine suturfærdigheder. Du kan ligeledes købe et flot sutursæt med instrumenter, hvori du kan vedlægge nål, tråd og måtte - så er det let at have med i tasken.


SUTUR
 
Da der er forskellige former for sutur, er det godt at vide hvordan de forskellige typer sutur differentierer sig fra hinanden. Det første man skal være opmærksom på er størrelsen/tykkelsen af sit suturmateriale. Suturtrådens diameter er angivet på indpakningen ved hjælp af tal f.eks. 2/0, 3/0, eller 8/0. Jo større tallet er - jo tykkere er tråden. Her er 2/0 den tykkeste af de 3, mens 8/0 vil være den tyndeste. Det kan umiddelbart virke omvendt, men det skyldes at man skal se 8/0, som otte 0'er, og otte 0' er er mindre end tre 0'er, 3/0.
Suturtrådens størrelse 2/0 til 4/0 er bedst egnet til suturering af huden, men ikke i ansigtet eller halsen, her skal man være mere forsigtig og vælge størrelserne 4/0 til 6/0. Kommer man helt ned i størrelserne 7/0 til 10/0 taler man om mikrokirurgi.
Som udgangspunkt skal man vælge en så tynd en sytråd, som det er muligt til sin suturering, dog kan en for tynd tråd gøre mere skade end gavn.
Suturen kan være lavet af forskellige materialer, nogle er resorberbare såsom monocryl og vicryl, mens andre er ikke-resorberbare såsom silke- og nylontråde.


Udover valget af den rigtige suturtråd, er det også vigtigt at vælge den rigtige nål. Ofte kan du på indpakningen se suturtrådens - og nålens størrelse. På runde nåle vil man kunne se nålens krumning. Krumningen vil stå angivet som et tal f.eks. 3/8 cirkel. Det betyder at nålen har form som 3/8 dele af en cirkel, og havde der stået 1/2 cirkel, ville nålen have form som en halvcirkel. 
Ligger nålen i indpakning, vil man på indpakningen over cirklen kunne se hvilken type nålespids suturmaterialet indeholder. Forskellige cirkler indikerer om nålespidsen er stump eller som forskellige trekanter, der indikerer, at nålespidsen er skærende.

 
SUTURSÆT
 
For en sammensygning af f.eks. et sår, er det nødvendigt at et sutursæt indeholder de rigtige remedier. Vores sutursæt indeholder pincet, sutursaks, arterieklemme samt nåleholder, og ligger pakket i et lækkert etui. Da der er forskellige suturmåtter vælges dette som tilkøb, så du får den suturmåtte, som passer til dine behov. Suturering er et ældgammelt håndværk, og er særlig kendt for at være en kundskab i den lægelige verden, derfor vælger mange medicinstuderende at sætte tid af til at øve sig, da det er essentielt for ens kirugiske færdigheder.

 
   
Nyhedsbrev