MINDRAY DP‑50 Expert ultralyd
MINDRAY DP‑50 Expert er et avanceret, bærbart ultralydssystem, hvor der er behov for mere end bare de basale funktioner, og kan bruges til diagnostiske ultralydsundersøgelser hos voksne, gravide, børn og nyfødte. DP‑50 Expert er udviklet til klinikker, speciallægepraksisser og hospitalsafdelinger, hvor man arbejder med flere typer undersøgelser og hvor der stilles lidt større krav til billedanalyse og dokumentation, og hvor der er adgang til Doppler og andre udvidede indstillingsmuligheder.
Systemet har mulighed for to tilsluttede prober (én aktiv ad gangen), så det er nemt at skifte mellem undersøgelsestyper.
Er der ikke behov for de avancerede og udvidede funktioner, som DP-50 Expert tilbyder, anbefaler vi søstermodellen DP-20. Den dækker de grundlæggende behov og er et mere enkelt alternativ. Læs mere om DP-20
her.
Anvendelsesområder
MINDRAY DP-50 Expert kan foretage målinger og scanninger på følgende dele af kroppen:
-
Abdomen: Kan måle abdominale organer (lever, galdeblære, bugspytkirtel, nyrer m.m.) og større blodkar.
-
Obstetrik (OB): Til vurdering af et fosters vækst, herunder EFW, GA og EDD samt analyse af vækstkurver og biofysisk profil.
-
Kardiologi: Kan måle venstre ventrikels funktion samt parametre for større kar.
-
Gynækologi: Kan undersøge uterus, ovarier og follikler.
-
Små strukturer: Kan måle mindre strukturer eller organer, fx skjoldbruskkirtlen.
-
Urologi: Til vurdering af prostata, nyrer, binyrer, blære og testikler.
-
Vaskulær: Kan undersøge halspulsårer, samt kar cerebralt og i ekstremiteter.
-
Pædiatri: Kan måle hofteled.
-
Nerver: Kan visualiserer nervestruktur.
Scanningen
MINDRAY DP-50 Expert har mulighed for, at genoptage en undersøgelse inden for 24 timer med automatisk indlæsning af patient‑ og undersøgelsesdata, ved at finde patienten i iStation eller "Review". En undersøgelse kan også være pauseret, så andre undersøgelser kan foretages i mens. Der kan kun være én pauseret undersøgelse ad gangen.
Før en undersøgelse startes på MINDRAY DP-50 Expert skal probe og undersøgelsestilstand vælges.
B‑mode (2D‑mode)
B‑mode er grundlaget for billeddannelse på Mindray DP‑50 Expert og bruges til realtidsvisning af væv og anatomiske strukturer. I 2D‑mode kan der udføres præcise målinger af afstande, dybde og vinkler samt beregninger af areal og omkreds. Billedet kan justeres via blandt andet gain, fokus, TGC, dynamisk område og gråskalemaps via B‑histogram og B‑profil, så visningen kan tilpasses både patienten og den konkrete undersøgelse.
M‑mode (Motion mode)/ Free Xros M
M‑mode bruges til at vurdere bevægelse over tid og bruges ofte ved kardiologiske og vaskulære undersøgelser, fx til vurdering af karvægge og hjerteklapper.
På DP‑50 Expert understøttes både klassisk M‑mode og Free Xros M, hvor M‑linjen kan placeres frit i billedet. Det giver større fleksibilitet ved analyse af bevægelser, som ikke ligger vinkelret på B‑mode‑billedet. M‑mode kan anvendes sammen med B‑mode som reference. M-mode er en mere specialiseret scanning med fokus på bevægelses‑ og tidsanalyse snarere end billeddetaljer, og har derfor ikke så mange finjusteringer som B-mode.
Dopplerfunktioner
Mindray DP‑50 Expert understøtter Dopplerfunktioner i kombination med B‑mode. Systemet kan anvendes med
Color Doppler til visualisering af blodflow samt
Power Doppler og retningsbestemt Power Doppler til mere følsom flowdetektion.
Derudover er der mulighed for
Pulsed Wave (PW) Doppler til måling af blodets hastighed og flowanalyse.
Dopplerfunktionerne gør det muligt at arbejde med vurdering af blodgennemstrømning, herunder analyse af flowretning, hastighed og mønster i både kar og organer.
Funktioner til avanceret billedoptimering
Før den detaljerede optimering skal skærmens lys, kontrast og gråskala justeres. Frame rate kan tilpasses, så der opnås en god balance mellem opløsning og billedflow. DP‑50 Expert har adgang til flere funktioner, til at optimere billedet.
TSI (Tissue Specific Imaging): TSI er vævstilpassede billedprofiler (fx muskel, fedt og væske), der er forudindstillet, for at optimere billedet efter vævs type.
Tissue Harmonic Imaging (Freq./THI): THI bruges ved vanskelige undersøgelser, og giver et renere billede med bedre kontrast ved at bruge harmoniske signaler fra vævet.
Phase Shift Harmonic Imaging(PSHI): PSHI er en mere avanceret billedteknologi, hvor signalerne behandles yderligere for at reducere støj og forbedre billedet endnu mere.
iTouch: iTouch er en intelligent, automatisk billedoptimering, der hurtigt finoptimerer billedet i realtid uanset vævstype. iTouch sørger for at bringe den optimale kvalitet – uanset vævstype.
iClear: iClear sørger for automatisk billedforbedring og reducerer speckle‑støj, giver skarpere kanter og mere ensartede vævsområder.
ExFOV (Extended Field of View) og Trapezoid imaging: ExFOV er en funktion der kan udvide synsfeltet for at få et bedre anatomisk overblik. Ved lineære prober vises denne udvidelse som trapezoid imaging. Ved konvekse prober viser ExFOV sig som en udvidet scannevinkel.
iBeam™: Kombinerer billeder fra flere vinkler, så støj reduceres og detaljer fremstår tydeligere.
Opdelt billedvisning og efterbehandling
MINDRAY DP‑50 Expert har mulighed for opdelt billedvisning med dual‑split (B/B) og quad‑split (4B). Dette kan bruges til at sammenligne live‑billeder, frosne billeder og cine‑billeder fra samme undersøgelse.
Flere billeder kan vises samtidigt, men kun ét billede er aktivt ad gangen og kan justeres. De andre billeder bruges som reference.
Zoom
MINDRAY DP‑50 Expert har flere forskellige zoomfunktioner:
-
Spot Zoom, som bruges ved realtidsscanning for at forstørre et afgrænset område.
-
Pan Zoom, som bruges på frosne billeder og giver mulighed for at panorere rundt i det frosne billedet for at få flere detaljer.
-
iZoom (fuldskærmszoom), som forstørrer enten hele skærmen eller selve billedområdet og samtidig giver mulighed for målinger, kommentarer, lagring og udskrivning.
Freeze, Cine Review og kommentarer
Ved at fryse billedet stoppes realtidsscanningen, så det aktuelle billede fastholdes og der kan foretages målinger, sættes kommentarer eller anden efteranalyse. I denne tilstand kan der foretages Cine Review, hvilket vil sige at optagede billedsekvenser kan gennemgås. Cine Review er tilgængelig i B‑mode, M‑mode og Doppler.
Det er muligt at tilføje kommentarer på zoomede billeder, Cine Review, realtidsbilleder og frosne billeder. Der kan indtastes tekst eller indsætte foruddefinerede kommentarer fra et kommentarbibliotek, eller tilføje pile for markering.
iStation
iStation er Mindrays centrale system til håndtering af patienter og undersøgelser. Her samles patientdata, undersøgelser, billeder, cine‑sekvenser og rapporter ét sted. iStation gør det nemt at finde tidligere undersøgelser, gennemse og bearbejde billeder, lave rapporter eller starte en ny undersøgelse. I iStation er det også muligt at sikkerhedskopiere, eksportere og sende data til andre systemer.
iVision
iVision bruges til fremvisning af gemte billeder i systemets egne og PC‑kompatible formater. Billeder kan afspilles automatisk som slideshow med justerbart interval fra 1 til 500 sekunder, og der kan vælges om fremvisningen skal gentages eller afsluttes automatisk.
Lagring af billeder
MINDRAY DP-50 Expert kan gemme billeder i den interne patientdatabase eller eksternt. De gemte billeder kan derefter vises, gennemgås og analyseres.
Systemet kan gemme billeder på følgende måder:
-
Intern harddisk
-
USB-enheder
Internt bruger scanneren følgende formater:
-
FRM: enkeltbillede uden komprimering; målinger og kommentarer kan tilføjes.
-
CIN: cine‑filer med flere frames; kan afspilles manuelt/automatisk og redigeres.
Der kan eksporteres i følgende PC-kompatible formater:
-
BMP: ukomprimeret skærmbillede
-
JPG: komprimeret skærmbillede
-
TIFF: enkeltbillede
-
AVI: cine‑fil
-
DCM (DICOM): standardformat med patientdata og billeder
Rengøring
Prober, kabler, monitor, kontrolpanel, kabinet og trackball rengøres efter behov med en blød klud opvredet i mildt sæbevand. Stik, sokler og interfaces skal kun aftørres med en tør klud eller en blød børste, og må ikke komme i kontakt med vand. Kontrolpanel og tastatur bør rengøres regelmæssigt for at sikre funktion og god hygiejne imellem patienter. Trackballen kan tages ud og rengøres, uden at systemet behøver at være slukket.
Specifikationer
-
Mål: 14,7 × 25,8 × 36,1 cm
-
Vægt: 8,1 kg
-
Skærm: 15" LED
-
Antal probeindgange: 2
-
USB indgange: 4 indgange
-
Lagerplads: 500 GB harddisk
-
Strømforsyning: AC 100–240 V, 50–60 Hz
-
Skærmsprog: GB, FR, IT, ES, PT, RU, PL, CZ, TR, FI, DK, NO, SE, DE
Dette medfølger:
-
MINDRAY DP-50 Expert ultralydssystem inkl software
-
1 ultralydsgel
-
1 probeholder
-
Strømkabel
-
Manual
Prober medfølger ikke.
Følgende kan tilkøbes:
Større lineær probe kan købes
her.
Taske til opbevaring og transport af MINDRAY DP-50 Expert, kan købes
her.
Stativ til placering af MINDRAY DP-50 Expert, kan købes
her.