Influenzasæsonen lige om hjørnet

Hvad er influenza?

"Jeg er influenza ramt" siger vi til familien, når vi kravler under dynen og har ondt i halsen, hoster, pudser næse, er øm i kroppen og har feber. I daglig tale bruger vi betegnelsen "influenza", når vi føler os ramt af sygdom og må blive i sengen. Men for en læge er definitionen på influenza mere specifik. Influenza er en tilbagevendende virus (influenza A eller B og i sjældne tilfælde influenza C virus), der angriber verden over og rammer ofte hårdere end andre vira, da man ofte har symptomer på hals, næse og lunger på samme tid. Influenza smitter gennem små dråber fra host og nys, og spredes derfor ved kontakt mellem mennesker eller ved berøring af overflader med vira.
Der findes ingen effektiv behandling mod influenza, da det er en virus. Ved feber i mere end 5 dage, kan der være stødt en betændelse til - ofte lungebetændelse eller mellemørebetændelse. Dette er en bakterie og kan behandles med antibiotika.
 

Andre efterårsinfektioner

Der finder over 100 forskellige vira der kan give forkølelse, hvor en reel influenza dækker over 3 forskellige influenza-vira. Forkølelse dækker altså over mange forskellige luftvejsvira, som alle er meget smitsomme og rammer luftvejene.
Eksempler på andre luftvejsvira er blandt andet coronavirus og RS-virus, der både rammer børn og voksne. De fleste børn har haft RS-virus, inden de bliver 2 år, og så vil immunforsvarets hukommelse minimere risikoen for, at man får denne igen. Forløbet for RS-virus er oftest almindelig forkølelse med hoste, snot og let feber i en uges tid.
 

 

Hvorfor florerer influenza og forkølelse om efteråret og vinteren?

• Når det bliver koldere, rykker vi mennesker indenfor. Derfor er vi oftere samlet flere på mindre plads og med mindre udluftning, i forhold til i sommerhalvåret. Under disse rammer spreder virussen sig nemt.
• Koldere temperatur og lavere luftfugtighed gør, at viruspartiklerne bliver mere stabile og kan overleve længere uden for kroppen.
• Efterårsvejret påvirker dit immunforsvar. Normalt vil slimen i dine luftveje fange viruspartiklerne, så du kan hoste dem op. Den koldere og tørre luft påvirker dannelsen af slim i dine luftveje, så virussen lettere kommer forbi. Den kolde luft gør også dit immunforsvar mindre effektivt, og mindre sollys kan give underskud af d-vitamin i vinterhalvvåret.

Alt i alt - virussen lever bedre i vinterhalvåret og vores immunforsvar har det sværere.
 

Den "første" influenza pandemi

Den Spanske Syge, kaldes også "alle pandemiers moder", da det er den første epidemi, som man har solide data omkring. Den Spanske Syge hærgede fra 1918 til 1920 under 1. verdenskrig. Den hærgede over hele kloden, og menes at have slået 50 millioner mennesker ihjel, hvilket er flere ofre end selve krigen. Atypisk ramte Den Spanske Syge også om sommeren og unge mennesker blev også hårdt ramt. Man mener, at soldaternes svækkede immunforsvar, grundet underernæring og stress, med hårde kampe og kemiske angreb, gjorde dem mere modtagelige for smitten.
Man ved ikke hvordan Den Spanske Syge opstod, og navnet har pandemien fået, fordi de første officielle rapporter kom fra Madrid.
1. Verdenskrig gjorde det nemt for sygdommen at sprede sig i mellem verdensdele. Tropper bevægede sig fra militærlejre og skyttegrave i mellem byen og lande, med tog og skib igennem byen, havne og stationer - hurtigt var sygdommen spredt fra land til land.
Man havde ingen behandling mod Den Spanske Syge, og lægerne famlede rundt i blinde. I Danmark benyttede personalet ansigtsmasker, som ellers kun var blevet brugt ved operationer, men hvor effektivt det har været, ved man ikke. Der blev skrevet recepter ud på vin og anden alkohol i håb om at forebygge smitte, og cigarer blev delt ud til personalet på nogle sygehuse, i et forsøg på at 'ryge sig fri fra smitten'. Enkelte læger begyndte at tale om åreladning igen.
Myndighederne i Danmark forsøgte at begrænse smitten, ved at lukke skoler og forlystelsessteder. Disse tiltag blev håndteret meget forskelligt rundt i landet, og man ville helst ikke lukke kirker, da det jo ikke var ment til forlystelse, så effekten af disse lukninger har været svingende.
 

Undgå at blive syg

• Vask eller sprit hænder ofte. Under corona fik vi os en masse vaner, som stadig har sin relevans, hvis man vil begrænse smitte. Vi har en masse berøringsflader hele dagen igennem, hvor vi ikke ved hvem der sidst har rørt ved dette - fx dørhåndtag, stikkontakter, indkøbsvogne, kuglepenne, gelændere osv. Hvis en person før dig har pudset næse tidligere og har en infektion i kroppen, bliver denne givet videre til dig. 
• Motion. Motion styrker blodomløbet og hjælper de hvide blodceller rundt i kroppen. De hvide blodceller hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.
• Søvn. Hvis man sover for lidt påvirker det kroppens immunforsvar. Man skal helst sove mellem 7-8 timer hver nat. Når man er syg har kroppen behov for mere søvn, da kroppen lettere bekæmper sygdom når man sover.
• Stress. Hvis man er stresset vil man have et højere kortisolniveau. Kortisol undertrykker immunforsvaret og gør derfor kroppen mere modtagelig for infektioner.
• Vitaminer. Særligt D-vitamin som kommer fra solen, kan vi opleve mangel på i vinterhalvåret. Man kan spise sig til D-vitamin blandt andet fra æg, lever og laks, eller man kan tage et tilskud i form af en vitaminpille.
• Kost. Sund og varieret kost er kroppens byggesten. En kost med frugt og grønt, fuldkorn, kerner og fisk, samt massere af vand, giver kroppen kræfter til at stå i mod den mørke vinter. 
• Rygning. Rygere får oftere influenza eller halsbetændelse. Dette er blandt andet fordi kroppens immunforsvar hele tiden er på overarbejde med at bekæmpe de giftige stoffer fra cigaretrøgen. Når immunforsvaret er på overarbejde, betyder det at sår og andre skader vil være langsommere om at hele. Og det samme efter en operation, vil kroppen være længere tid om at komme sig. Rygning påvirker også dine slimhinder, der vil være mere modtagelig for virus, og andre infektioner, kommer ind i din krop. 

 

Hvordan bekæmper kroppen sygdom

 

Blogindlæg er skrevet af:
Signe Pico