Intelligent auskultation med Eko+
Eko CORE 500 er et avanceret digitalt stetoskop, der kombinerer lyd i høj kvalitet med intelligente digitale funktioner. Med Eko+ får du adgang til en række værktøjer, der kan understøtte både undersøgelse, dokumentation og samarbejde i den kliniske hverdag. Du kan visualisere EKG og hjertelyde (PCG) i realtid, lytte trådløst via smartphone eller tablet samt optage, gemme og afspille undersøgelser. Eko AI understøtter desuden detektering af mislyde og atrieflimren (AFib), mens patientprofiler, PDF-rapporter og fildeling gør det nemt at dokumentere og dele relevante fund. 14 dages gratis prøveperiode på Eko+ medfølger ved køb af Eko CORE 500.
EKG-optagelse med Eko CORE 500
Eko CORE 500 gør det muligt at optage EKG direkte på patientens bryst uden brug af separate elektroder eller andet udstyr. Bryststykket der har et enkeltsidet design, indeholder også tre specialudviklede, jævnt fordelte elektroder. Bryststykket placeres på den nøgne hud og holdes lodret med et let, jævnt tryk, hvorefter den registrerer et EKG svarende til modificeret afledning I. Efter få sekunders stabilisering vises signalet på skærmen og i Eko-appen. Via appen kan der optages og gennemgå EKG med 3-afledninger med frekvensområde på 0,1-250 Hz til klinisk vurdering, dokumentation og rapportering. Denne type EKG er velegnet til den første vurdering, f.eks. screening for atrieflimren (AFib).
I Eko-appen kan Eko AI bruges, til at hjælpe med identifikation af hjertemislyde (murmurs) og atrieflimren (AFib) på baggrund af de optagede hjerte- og EKG-signaler. De AI-baserede analyser fungere som et ekstra klinisk værktøj i vurderingen af patienten. Funktionen hjælper med at fremhæve potentielle fund, der kan kræve nærmere undersøgelse.
Støjreduktion og 40x forstærkning
Eko CORE 500 har kraftig lydforstærkning og avanceret støjreduktion, så det bliver lettere at fokusere på de relevante lyde. Stetoskopet kan forstærke hjerte- og lungelyde med op til 40 gange sammenlignet med et traditionelt akustisk stetoskop. Samtidig reducerer den aktive støjreduktion uønsket baggrundsstøj fra omgivelserne, hvilket giver en klarere lytteoplevelse selv i travle kliniske miljøer, hvor der kan være meget forstyrrende larm i baggrunden. Med Eko CORE 500 er det muligt at høre og vurdere selv de mest diskrete og subtile lyde.
LCD-farveskærm med EKG-visning i realtid
Eko CORE 500 har en LCD-skærm med farver, som viser relevante data direkte på stetoskopet under undersøgelsen. Skærmen kan blandt andet vise EKG-kurven i realtid, puls samt statusoplysninger om enheden, så brugeren hurtigt kan følge målingen uden at være afhængig af en smartphone eller tablet.
Trådløs lytning via Bluetooth
Den trådløse Bluetooth-funktion giver mulighed for at lytte til auskultationslyde via smartphone eller tablet i stedet for direkte gennem stetoskopets ørebøjler. Når Eko CORE 500 forbindes til Eko-appen, kan hjerte- og lungelyde overføres trådløst i realtid, hvilket giver større fleksibilitet under undersøgelsen. Funktionen gør det også muligt at visualisere, optage og gemme lyde til senere gennemgang eller dokumentation. Trådløs lytning kan være en fordel ved undervisning, telemedicinske konsultationer og situationer, hvor flere personer skal vurdere samme fund.
Dyrlægens bedste redskab
Eko CORE 500 har også mulighed for at koble op til Eko Vet+, der er Eko’s nye app til dyrlæger, der indeholder den smarte AI funktion CANINEBEAT. Den nye Eko-løsning kombinerer digital auskultation, AI-analyse og visuel dokumentation, for at gøre hjertemislyde lettere at opdage, vurdere og dokumentere.
Det sensationelle er CANINEBEAT AI der analyserer hjertelydene, identificerer mislyde relateret til strukturel hjertesygdom hos hunde med høj præcision og vurderer samtidig mislydens styrke.
Gennem Eko Vet+ appen kan resultaterne visualiseres og deles i rapporter, og lægger bund for den gode dialog med dyreejere samt kolleger.
Eko app
Eko CORE 500 kan anvendes med den gratis Eko-app, som giver adgang til funktioner som EKG med 3 afledninger, trådløs lytning samt visualisering af EKG og hjertelyde(PCG) i realtid, optage, gemme og afspille undersøgelser.
Med et abonement på Eko+ medlemskab udvides med følgende funktioner:
-
Eko AI analyse af strukturelle hjertemislyde, AFib-detektion samt detektion af sinus-takykardi og sinus-bradykardi
-
Patient profiler
-
Delbare PDF rapporter
-
Adgang til webdashboard
Læs mere om Eko+ og funktionerne
her.
Ved køb af Eko CORE 500 medfølger 14 dages gratis prøveperiode på Eko+. Download appen
her.
Specifikationer
-
Bryststykke: Anodiseret aluminium
-
Headset: TRS-jackstik, vinylslange og højttaler
-
Membran og eartips: Silikone
-
Slange: Uden latex eller phtlater
-
Samlet vægt: 186 g
-
Vægt af bryststykke: 88 g
-
Samlet længde: 69 cm
-
Diameter på membran: 3 cm
-
EKG frekvensområde: 0,1-250 Hz
-
Dataoverførsel: Bluetooth
-
Batteri: Genopladeligt lithium-ion batteri, oplades med USB opladerkabel
-
Batterilevetid: op til 60 timers brug
-
Garanti: 2 år
Dette medfølger:
-
Eko CORE 500 digitalt stetoskop
-
14 dages gratis prøveperiode på Eko+
-
USB-C-opladningskabel
-
10 spritservietter
-
Ekstra øreoliven
-
Quick guide