Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Sidste bestilling til jul: 20.12. kl 12 - til nytår 27.12. - Vi bytter indtil 10.01. 🎄🎁
Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0


 

Handler også om rådgivning

At se kurvene blive fyldt i webshoppen er ikke nok for hende. Det er også vigtigt, at alle kunder forlader butikken – om det er telefonisk eller i webshoppen – med et minde om, at de er blevet godt behandlet.

»En god dag for mig er, hvis jeg løser noget for en kunde. Det kan være en, der mangler en reservedel eller en, som savner et specifikt produkt, vi ikke har på hylderne allerede. Det er ikke bare salg, som gør mig glad, det er i høj grad også rådgivningsdelen,« siger Anni Tolstrup-Christensen, der som en ægte købmand af hjertet, da gerne indrømmer, at bundlinjen betyder en masse.
Men køberen skal også være glad og tilfreds, og derfor er kvalitet og rådgivning en afgørende del af en god forretning.
I det lys bliver der lavet for mange dårlige forretninger i det danske sundhedsvæsen, hvis man spørger Anni Tolstrup-Christensen, og det irriterer hende. For virksomhedsejeren fra Slagelse bekymrer sig også om vores allesammens fælles penge. Ikke mindst om de bliver brugt fornuftigt.
»Jeg har set et lægehus med en billig vægt fra supermarkedet og dyre lamper dinglende fra loftet. Det giver ingen mening at bruge pengene sådan,« siger Anni Tolstrup-Christensen.

Ønsket om et godt og velfungerende sundhedsvæsen deler hun med langt de fleste danskere, og debatten om, hvordan vi bruger pengene, fylder meget i den offentlige debat.
I 2017 brugte vi ifølge Danmarks Statistik 182 mia. kr. på den offentlige sundhed. Eller sagt på en anden, mere jordnær måde: Hver gang du betaler 1.000 kr. i skat, så går 164 kr. til sundhedsvæsenet.
Og det bliver ikke mindre. Siden år 2000 er udgifterne til sundhed steget markant mere end de øvrige udgifter i det nationale husholdningsbudget.

Anni Tolstrup-Christensen har med egne, professionelle øjne set, hvordan penge bliver brugt med for lidt omtanke – især når det kommer til kvalitet og pris.
»Det er sådan noget, jeg ser med det samme – f.eks. når de bruger billige, dårlige blodtryksmålere på hospitaler – og det gør ondt at se på. Det koster altså samfundet penge i sidste ende, når der alt for ofte skal indkøbes nyt, eller man baserer diagnoser på forkerte målinger,« siger Anni Tolstrup-Christensen og uddyber:
»Hvis ikke vi bruger penge på ordentlig kvalitet, får danskerne ikke nok sundhed for pengene. Helt enkelt.«





 

Salg og rådgivning går hånd i hånd

God, professionel rådgivning er en kerneværdi i virksomhederne STETOSKOP.DK og Seagull Healthcare, der sælger medicinsk udstyr til bl.a. praktiserende læger, sygehuse, apoteker og private.
Og netop rådgivning er essentiel, hvis man skal løse udfordringen om kvalitet eller mangel på samme i det danske sundhedsvæsen. Dels vil der med korrekt rådgivning ske færre fejl i behandlingen af patienterne, dels vil kvalitet til den rigtige pris i sidste ende betyde sparede penge eller bedre bundlinje, om man vil.

Handler det her bare ikke om, at du vil sælge noget mere?
»Nej. Jeg vil gerne sælge mere, men det skal gå hånd i hånd med tilfredse kunder, der er glade for deres køb og produktets kvalitet.
Mange af de stetoskoper, der bliver købt i det offentlige, er f.eks. af så dårlig kvalitet, at det i min optik er bekymrende. Det er vores fælles penge, og det er rigtig træls, hvis vores medicinske udstyr ikke er af ordentlig kvalitet.
At der bare bliver tænkt kortsigtet. Det giver altså ikke mening for mig. Hverken som én, der sælger medicinsk udstyr, eller som skatteyder og borger i Danmark,« siger Anni Tolstrup-Christensen.

 
Læs mere om værdien af god rådgivning





 












 




 
Nyhedsbrev