Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0


 

»Selv læger sammenligner indimellem æbler og pærer«

Stetoskoper, termometre, blodtryksapparater. Vækker du Anni Tolstrup-Christensen om natten, så får du svar. Ejeren af STETOSKOP.DK og Seagull Healthcare kender sine produkter til bunds.

Et termometer er ikke bare et termometer. Og en kropstemperatur er ikke bare en kropstemperatur. Den er individuel og kan variere meget.
Kårede vi i kongeriget en mester i termometre, kunne hun meget vel hedde Anni og være virksomhedsejer. Kvinden med de mørke og grå krøller holder blikket fast. Nu taler manges års erfaring.
»Kald mig bare ‘Danmarksmester i termometre’. Termometre er blevet en livsopgave for mig. Og jeg tror heller ikke, at der er nogen i Danmark, der ved mere om stetoskoper end mig,« siger Anni Tolstrup-Christensen.
For ejeren af Stetoskop.dk og Seagull Healthcare er det ikke nok bare at sende medicinsk udstyr af sted fra sit lager med over 5.000 forskellige varenumre. Anni Tolstrup-Christensen har en glødende ambition om, at hendes kunder træffer det rigtige valg, og dermed ender som tilfredse kunder. Kun på den måde kan hun efterleve virksomhedens mission om at skabe mest sundhed for pengene. Og det kræver viden. Masser af viden. For man kan nemlig kun rådgive kunder, hvis man kender sine produkter, lyder den enkle filosofi.
Siden i 2005 har hun opbygget en enorm viden om medicinsk udstyr. Eksempelvis er et termometer ikke bare et termometer. På hylderne i Stetoskop.dk og Seagull Healthcare finder man både pandetermometre, øretermometre, tindingtermometre, rektale termometre og infrarøde termometre til berøringsfri måling. Og spørger du Anni Tolstrup-Christensen ind til det at tage en korrekt temperatur, skal du have god tid, for heller ikke her er der et enkelt svar.  
Måler man f.eks. temperaturen på et menneske, er den forskellig alt efter, hvor på kroppen man måler, og med hvilket termometer man bruger.
»Derfor giver det ingen mening, når en vagtlæge simpelt spørger, ‘hvad er temperaturen?,« siger hun.


 

Kan føre til fejl

Hvis man ifølge Anni Tolstrup-Christensen præcis skal kende sin temperatur, er det derfor vigtigt at få styr på, hvor på kroppen man har målt temperaturen – og hvilken type termometer, som er brugt. Men næsten vigtigst af alt, så skal man kende det enkelte individs normaltemperatur.
At tro, at alle mennesker render rundt med en normaltemperatur på 37 grader, kan føre til fejlslutninger.
»Selv læger sammenligner indimellem æbler og pærer, når det handler om temperaturer. En dyrlæge sagde engang til mig, at det er almindeligt, at man kender normaltemperaturen på sin hest – og mange mennesker kender ikke engang deres egen normaltemperatur. Det er da paradoksalt,« siger Anni Tolstrup-Christensen og fortsætter:  
»Det er faktisk gået hen og blevet lidt af en personlig mission for mig at få oplært alle i, hvordan man måler en korrekt temperatur, når man er syg, men ligeså vigtigt, når man er rask.«
Selvom produktporteføljen i Stetoskop.dk og Seagull Healthcare gennem årene har vokset – og fortsat vokser – sig stor, får det ikke ejeren til at slække på kravene om kendskab til det, hun sælger.
Alt kan hun selvfølgelig ikke vide. Især stetoskoper, termometre og blodtryksmålere har hun en særlig interesse for.
»Det er vores mission, at kunderne skal have præcist det produkt, som netop de har brug for. Det ligger mig meget på sinde. Ja, jeg er købmand med en bundlinje, men jeg vil også sælge det rigtige produkt til den rigtige kunde,« siger Anni Tolstrup-Christensen.




 

En god dag for købmanden

Find en købmand, som ikke elsker, at varerne flyver over disken, og pengene ruller den modsatte vej, og du kommer til at lede længe. Også hos Anni Tolstrup-Christensen kommer du til at gå forgæves.
»Det er da fedt de dage, hvor vi bare sælger og sælger. Det er jo derfor, vi er her. De dage smiler vi ekstra bredt,« siger ejeren af Stetoskop.dk og Seagull Healthcare.
Sådan var det også dengang i 1970’ernes Herning, hvor Anni Tolstrup som 13-årig stod på bag disken i familiens isenkræmmerforretning. Her ledte en driftig far slagets gang.
»Min far sagde altid til os børn: ‘Varer sælger varer – se så at få noget på hylderne’.«  
Der er langt fra potter og pander i Herning til kontorlandskabet i Slagelse, hvor Anni Tolstrup-Christensen og de ansatte i dag huserer. Kunderne anno 2020 bliver mødt digitalt eller over telefonen. Det er ind og ud af webbutikken hele tiden. Ordrerne ender i sidste ende hos personalet i lageret i Skælskør 20 km. derfra.
Solen skinner denne tirsdag formiddag i juni, og der er allerede godt gang i salget ved skærmene. Selvom Anni Tolstrup-Christensen er ejer af virksomheden, sidder hun selv ved en computer klar til at give svar, for hun »vil gerne være tæt på sine kunder.«
Samtalerne kan spænde fra meget vidende kunder som praktiserende læger og professionelle indkøbere til private kunder, der ikke er vant til at bruge medicinsk udstyr.
»Jeg har f.eks. haft en ældre mand i røret. Han kunne ikke skifte mellem celsius og fahrenheit. Det var bare en knap, han skulle flytte, men det kunne vi simpelthen ikke forklare ham. Så måtte vi have den retur og få den skiftet til celsius. Ja, mødet med kunderne kan variere meget her. Men der skal være plads til alle,« siger Anni Tolstrup-Christensen og smiler.

 
Læs mere om værdien af god rådgivning





 












 




 
Nyhedsbrev