Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Sidste bestilling til jul: 20.12. kl 12 - til nytår 27.12. - Vi bytter indtil 10.01. 🎄🎁
Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Babyens trivsel - Er højdemålet vigtigt?

Når et nyt lille menneske kommer til verden, er rejsen mod at blive voksen lige startet, og mange faktorer har indflydelse på, hvordan barnet formes både fysisk og psykisk. I vores velfærdssamfund er det i alles interesse, at barnet får de bedste levevilkår helt fra start, og dermed også de bedste forudsætninger frem ad på vejen mod et voksenliv.

En vigtig faktor til at vurdere om et barn er i trivsel de første leveår er vægt, længde/højde og hovedomfang som måles af sundhedsplejersken og/eller lægen ved rutinemæssige undersøgelser. Disse målinger er vigtige til at vurdere barnets vækst, og en hyppig fejlkilde kan være upræcise målinger. Specielt mål af barnets længde kan volde besvær, og det er vigtigt at fagpersonalet er ordentligt oplært, samt at de anvendte redskaber er godkendte til medicinsk brug.

Seca, som er en førende virksomhed på verdensplan inden for medicinske målesystemer og vægte af højeste kvalitet, er en familiejet virksomhed med over 175 års erfaring inden for avancerede produktionsteknikker og innovative vejeteknologier. Seca leverer produkter med høj standard og en lang levetid. Dyk ned i vores udvalg af Secas produkter her.
 

Hvad afspejler vækstkurven?

Tidligere anvendte man en vækstkurve, der var baseret på et bredt udsnit af børnebefolkninger. Det var tilfældigt udvalgte børn undersøgt hos læger mellem 1973 og 1977, fra forskellige sociale kår og med varierende sundhed. Denne kurve kaldes en referencekurve og afspejler gennemsnittet af hvordan 'de fleste' børn vokser.
Man har efterfølgende tænkt, at det var mere relevant at vide, hvordan børn vokser optimalt under ideelle forhold. I dag benytter man en kurve der kaldes standardkurven, som afspejler hvordan raske børn vokser under optimale betingelser.
Det vil sige, at kurverne i dag viser 'hvordan børn bør vokse' frem for 'hvordan flertallet vokser'.
 

Længdemål hos børn under 2 år

Sundhedsstyrelsens vejledning siger, at børn op til 2 år skal måles liggende. Ideelt burde man være 2 personer når man måler barnet, for at få den mest præcise højdemåling. En måleplade eller længdebræt vil være at foretrække, grundet det faste underlag. Barnet skal ligge på ryggen og den ene person - evt en forældre - fikserer barnets hoved mod hovedstøtten. Den anden person strækker barnets ben ud, og justere fodpladen så længden kan aflæses. Længdemåling må ikke foretages på puslepude eller andet blødt underlag.
Ofte vil en længdemåling være 0,7 cm længere end en højdemåling, og i nogle tilfælde vil man se at højdekurven give et ekstra "hak" op ved 2 års alderen, da målingen her er stående. Det betyder, at hvis man måler et barn over 2 år liggende, skal man trække 0,7 cm af længden.

Seca tilbyder en praktisk måleplade, der er let at anvende til at opnå præcise målinger. Den stabile måleplade har et fast hovedstop og et flytbart fodstop, så det er nemt at holde styr på barnet og samtidig justere højdemåleren og få aflæst en nøjagtig måling. Læs med om Secas måleplade her.
Højdemåleren er sammenklappelig med lav egenvægt, og man kan tilkøbe en taske, hvor højdemåler samt babyvægt kan være i. Dette gør den nem for sundhedsplejersken at medbringe på hjemmebesøg. Tasken finder du her.
 

Højdemål hos børn over 2 år

Børn over 2 år måles stående. Målinger foretages uden sko, med samlede ben, rank ryg mod væggen og med hovedet pegende lige frem. En populær højdemåler fra Seca kunne være Seca 216.  Du kan læse mere om denne væghængte højdemåler her.
 

Hvordan vurdere man om barnet er i mistrivsel

Ved længde/højde målinger er der forskellige faktorer der kan give udsving.  For det første kan der være en fejlkilde ved selve udførslen af målingen, og derudover er der forskellige naturlige variationer. Børn er forskellige og deres vækst er påvirket blandt andet af deres genetiske potentiale, ernæring og meget andet. Man ser ofte, at børn vokser i ryk, formentlig påvirket af årstiden, hvor væksthastigheden er højst om foråret.
Længden falder desuden også i løbet af dagen, så man kan være op til 0,5 cm højere om morgenen sammenlignet med senere på dagen.
Grundet alle disse variationer skal der mindst være 6 måneder mellem de målinger, hvor man udregner væksthastigheden.

Kilder:
www.seca.com
www.sst.dk


 

Blogindlæg er skrevet af:
Signe Pico

740042  
Babyens trivsel - Er højdemålet vigtigt?

Relaterede artikler:

Måske er du også interesseret i følgende produkter
Nyhedsbrev