ADC 619 Lightweight stetoskop i blå - kombinerer lethed og kvalitet
ADC 619 Lightweight i blå er et godt stetoskop til mange formål, og samtidig robust trods sin lette vægt på 105 g. Det er let og diskret at have i lommen, og er ideelt ved overvågning og er populært hos lægestuderende. Dette stetoskop er også et foretrukket valg, for andre der ikke skal diagnosticere, så som sygeplejesker og ambulancereddere. Dette stetoskop er traditionelt i sin opbygning og har dobbeltsidet klokke. Med dette kombinationsstetoskop kan du vælge, at bruge den store klokke med membran, til overvågning af højfrekvente lyde, eller vælge den lille, åbne klokke til overvågning af lavfrekvent respons, med ekstra dyb klokke. Man kan nemt skifte mellem stetoskopering af højfrekvente og lavfrekvente lyde, ved at dreje klokken. Diameteren på membranen er 4,45 cm og diameteren på klokke 3,5 cm. ADC's 619 stetoskop har en god lydgengivelse på 8/10.
ADC's AFD-teknologi (Adjustable Frequency Diaphragm) betyder at membranen er trykfølsom, så man kan skifte mellem høje og lave frekvenser, uden at flytte klokken, blot ved at justere trykket. Dette giver et forbedret akustisk respons når der stetoskoperes med den store klokke med ADC's trykfølsomme membran.
Livsvarig garanti på ADC stetoskoper
ADC's 619 stetoskop og ADC's øvrige stetoskoper, er udviklet til at kunne holde til, at blive brugt i mange år. ADC har derfor valgt at give livstidsgaranti på deres stetoskoper.
God kvalitet og behagelig auskultering
ADC's 619 Lightweight stetoskop i blå med dobbeltsidet klokke, har en ekstra dyb klokke for uovertruffen lavfrekvent respons. Membranen på den store klokke er meget tæt, så lyden forstærkes yderligere.
Adsoft Plus silikone eartips med snap-on forbindelse slutter helt tæt til øret, giver en god komfort og en god lyd med maksimal støjreduktion.
Binauralerne (selve headsettet) er fremstillet af letvægts aluminium, så stetoskopet vejer mindre end andre stetoskoper, og har fortsat den gode akustiske tætning.
Bryststykket er fremstillet af letvægtsaluminium der giver en lethed og samtidig den gode ydeevne og holdbarhed.
Klokken har en kuldefri ring, hvilket giver den bedst mulige patientoplevelse.
Stetoskop med slange i flere farver
ADC's 619 stetoskop har en enkeltløbet slange. Denne slange giver en fin lyd, men har man brug for at høre kardiologiske nuancer, skal man vælge en dobbeltløbet slange, fx. ADC's 601 kardiologiske model, som du kan købe
her.
Slangen er blød og fleksibel, og er fremstillet uden phtalater.
Stetoskopet findes i forskellige farver, så du kan finde et, der passer til din personlighed.
Slangen på dette ADC 619 stetoskop har en flot, dyb, blå farve med glans, og klokken er metalfarvet.
Specifikationer på ADC 619 Lightweight stetoskop
-
Vejer 105 g
-
Samlet længde 76 cm
-
Diameter på membran 4,45 cm
-
Diameter på klokke 3,5 cm
-
Produceret, inspiceret, samlet og pakket i USA
Følgende medfølger:
-
ADC's blå 619 Lightweight stetoskop
-
Tilbehørssæt med to par ekstra Adsoft Plus eartips
-
Navneskilt inkluderet
Der er mulighed for lasergravering på stetoskopet. Der kan max. graveres 8 tegn. Det kan tilkøbes her