Præcis og pålidelig blodtryksmåling
HBP-1120 fra Omron er et blodtryksapparat udviklet specifikt til professionelle sundhedsmiljøer, hvor præcision og driftssikkerhed er vigtigt. Med klinisk dokumenteret nøjagtighed, leverer apparatet hurtige og pålidelige målinger, hvilket gør det til et uundværligt værktøj i den daglige praksis. Det store og tydelige display sikrer nem aflæsning, selv i travle situationer, og den intuitive betjening gør apparatet let at anvende for både erfarne og nyuddannede sundhedsprofessionelle.
Apparatet understøtter både den oscilometriske og den auskultatoriske målemetode, hvilket giver fleksibilitet i forskellige situationer. Med Omrons IntelliSense-teknologi tilpasses oppustningstrykket automatisk for optimal komfort og nøjagtighed, men der er også mulighed for manuel indstilling, hvis det ønskes. HBP-1120 registrerer uregelmæssige hjerteslag og viser dette tydeligt på skærmen, hvilket bidrager til tidlig opsporing af potentielle hjerteproblemer.
Apparatet kan anvendes enten med batterier eller den medfølgende adapter, hvilket gør det velegnet til både stationær og mobil brug. Omron HBP-1120 er en pålidelig og alsidig løsning, der understøtter sundhedspersonalets arbejde ved at levere præcise målinger, der er med til at effektivisere den daglige arbejdsgang.
Alsidighed og dokumenteret nøjagtighed med HBP-1120
Omron HBP-1120 er et alsidigt blodtryksapparat designet til professionelle der kræver fleksibilitet, præcision og driftssikkerhed. Med mulighed for flere målemetoder, mobil anvendelse og intelligent teknologi, tilpasser det sig enhver klinisk situation.
Kontrol for bevægelse under måling
Apparatet fra Omron er udstyret med en funktion, der registrerer kropsbevægelser under målingen, for at sikre korrekt brug og pålidelige målinger. Hvis der registreres bevægelser eller uro, afbrydes deflationen midlertidigt i 5 sekunder. Efter de 5 sekunder genoptages målingen automatisk, og enheden forsøger igen at gennemføre målingen.
Symbol for uregelmæssig puls
Ikonet for uregelmæssig puls, fremkommer når blodtryksmåleren fra Omron, registrerer afvigelser i hjerteslag, rytme og puls, hvilket kan være tegn på underliggende hjertelidelser. Ikonet giver brugeren mulighed for at reagere og søge lægelig rådgivning, hvis der opstår bekymrende mønstre. Funktionen er udviklet med fokus på tidlig opdagelse og øget tryghed i hverdagen. Hvis symbolet vises ved flere målinger anbefales det, at du kontakter din læge.
Mulighed for auskultatorisk målemetode
Med dette blodtryksapparat fra Omron er der mulighed for at anvende den auskultatorisk målemetode. Dette vil sige at der er mulighed for manuel indstilling af oppustningstrykket, hvilket gør denne måler ideelt til specialiserede behov. Når auskultationstilstanden er slået til måler apparatet ikke blodtryk, men selve målingen skal udføres af sundhedspersonalet med et stetoskop.
Mulighed for manuel oppumpning under normal måling
Hvis manchetten ikke er tilstrækkeligt oppumpet, er der mulighed for at fortsætte oppumpningen manuelt. Dette gøres ved at holde START/STOP-knappen nede når oppumpningen er i gang, og derved fortsætter oppumpningen. Et "-" symbol vises under måleværdien som indikator for, at oppumpningen sker manuelt.
Strømforsyning
Undgå frustrationen ved batterier der løber tør. Med den medfølgende strømforsyning til Omron HBP-1120 er det altid muligt at foretage blodtryksmålinger, blot der er en stikkontakt i nærheden.
Blodtryksapparatet anvender 4 stk. AA-batterier (medfølger ikke). På nye batterier kan der foretages ca. 250 målinger.
Vedligeholdelse
Manchetten og apparatet fra Omron bør rengøres med en fugtig klud, der er opvredet i mildt opvaskemiddel og/eller isopropylalkohol. For at bevare apparatets funktion og levetid bør det ikke udsættes for direkte sollys eller høje temperaturer, og det skal opbevares et sted, der er tørt og fri for støv.
Som en del af et vedligeholdelseseftersyn, der foretages med jævne mellemrum, skal tryknøjagtigheden også kontrolleres. Kalibreringsintervallet afhænger af brugshyppighed og lokale retningslinjer.
Specifikationer
-
Manchet størrelse: 22-32 cm
-
Målemetode: Oscillometrisk og auskultatorisk
-
Interval for tryk på manchetten: 0 - 300 mmHg
-
Interval for fastlæggelse af blodtryk: 40 - 250 mmHg
-
Interval for puls: 30-180 slag/minut,
-
Præcision: blodtryk: ± 3mmHg. puls: ± 5%
-
Batterier: 4 x AA-batterier (medfølger ikke)
-
Batterilevetid: Ca. 250 målinger
-
Egenvægt (uden manchet og batteri): 510 g
-
Mål: Længde 13 cm x bredde 12 cm x højde 17,5 cm
Dette medfølger:
-
Omron HBP-1120 blodtryksapparat
-
Manchet 22-32 cm
-
Strømforsyning
-
Brugsanvisning
FAQ om Omron HBP-1120
Er Omron HBP-1120 godkendt til klinisk brug?
Blodtryks apparatet fra Omron er godkendt til professionelt brug og er klinisk valideret hvilket sikrer, at apparatet måler præcist og pålideligt.
Krav til klinisk godkendelse af blodtryksapparater i EU?
For at et blodtryksapparat kan godkendes til klinisk brug i EU, skal det være CE-mærket i henhold til medicinsk udstyrsforordningen (MDR 2017/745), klinisk valideret efter internationale standarder som ISO 81060-2, og gennemgået dokumenterede kliniske afprøvninger. Disse krav sikrer apparatets sikkerhed, nøjagtighed og sporbarhed i sundhedssystemet.
Hvilke målemetode anvender Omron HBP-1120?
Apparatet kan måle blodtryk både automatisk (oscillometrisk metode) og manuelt (auskultatorisk metode).
Skal Omron HBP-1120 kalibreres?
Som en del af et vedligeholdelseseftersyn, der foretages med jævne mellemrum, skal tryknøjagtigheden også kontrolleres. Kalibreringsintervallet afhænger af brugshyppighed og lokale retningslinjer. Det anbefales, at kalibreringen foretages af autoriseret teknisk personale.
Kan apparatet bruges med batterier?
Ja, det kan køre både på batterier og med den medfølgende AC-adapter