Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Nærsynethed - Når verden bliver uklar

Nærsynethed - en almindelig øjenlidelse

Nærsynethed, også kendt som myopi, er en almindelig øjenlidelse, hvor fjerne objekter bliver slørede, mens nærmere genstande forbliver klare. En af de primære årsager til nærsynethed er øget skærmforbrug. Når vi tilbringer meget tid foran computere, tablets og smartphones, bliver vores øjne udsat for et konstant nærfokus, hvilket kan belaste øjnene og føre til nærsynethed.


Forskere mener at halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynede i 2050.
 


Årsager til nærsynethedNår vi bruger meget tid foran skærme som computere, tablets og smartphones, udsættes vores øjne for et konstant nærfokus, hvilket kan have konsekvenser for vores syn.

Genetik spiller en stor rolle i udviklingen af nærsynethed. Hvis en eller begge forældre er nærsynede, er der større sandsynlighed for, at deres børn også vil udvikle tilstanden.

Når vi bruger meget tid foran skærme som computere, tablets og smartphones, udsættes vores øjne for et konstant nærfokus, hvilket kan have konsekvenser for vores syn. Skærmforbrug kræver, at øjnene fokuserer på objekter tæt på i lange perioder, hvilket kan føre til øjenbelastning og træthed. Når vi skal fokusere på det som er helt tæt på, bliver øjets linse mere rund og flytter fokus. Denne konstante belastning kan medføre, at øjenmusklerne tilpasser sig den nære synsafstand, hvilket over tid kan ændre øjets form, så det bliver mere aflangt, hvor det normalt er næsten kugleformet. Hvis dette sker vil lysstrålerne der kommer ind i øjet, fokuseres foran nethinden i stedet for direkte på den, på grund af enten det forlængede øjeæble, eller en for stejl hornhinde.
Nethinden er laget bag i øjet, der registrerer lys og sender signaler til hjernen for at skabe billeder, men ved nærsynethed rammer lysstrålerne nethinden ukorrekt. Dette medfører at øjet ser slørede billeder på afstand, og har svært ved at fokusere på fjerne objekter.

Forskningen viser, at mange timers skærmtid uden pause, eller på for kort afstand til skærmen, øger risikoen for at udvikle nærsynethed.

Stigningen i nærsynethed kan skyldes flere faktorer. Forskning viser, også at manglende dagslys også kan være en af de primære årsager. Solens stråler frigiver signalstoffet dopamin, som spiller en rolle i at hæmme den vækst i øjet, der leder til nærsynethed. Dette er særligt vigtigt i de tidlige stadier af øjets udvikling.
 


Andre ulemper ved øget skærmforbrug

Skærmforbrug har også en tendens til at reducere vores blinkefrekvens, hvilket kan give tørre øjne. Når vi stirrer på en skærm blinker vi mindre hyppigt, hvilket betyder at øjnene ikke får tilstrækkelig fugt, og dette kan yderligere bidrage til øjenbelastning og ubehag.

Desuden er mange skærme designet til at udsende blåt lys, hvilket kan have en negativ indvirkning på vores øjnes sundhed. Blåt lys kan trænge dybere ind i øjet og skade nethindecellerne over tid. Eksponering for blåt lys, især om aftenen, kan også forstyrre vores døgnrytme og påvirke søvnkvaliteten.

 

Kan nærsynethed forebygges?

Hvis man vil forebygge nærsynethed i forbindelse med skærmforbrug handler det om, at tage regelmæssige pauser og følge 20-20-20-reglen: hver 20. minut, se på noget, der er 20 fod (ca. 6 meter) væk i 20 sekunder.
Det er også vigtigt at bruge skærmbriller eller filtre, der reducerer blåt lys, og sørge for at blinke hyppigt for at holde øjnene fugtige. Ved at tage disse forholdsregler kan man reducere risikoen for nærsynethed og bevare et sundt syn.
Faktisk kan udviklingen af eksisterende nærsynethed også bremses med mere dagslys. Det skyldes at dagslys har en betydning for øjets udvikling.


Nærsynethed er en udfordring for mange, men med den rette viden og behandling kan man opnå klart og skarpt syn.
Hjælpemidler for nærsynede

Ved at forstå og tackle nærsynethed kan vi forbedre livskvaliteten for mange mennesker. Hvis du, eller dine børn, oplever symptomer på nærsynethed, er det vigtigt at konsultere en øjenlæge, optiker eller sundhedsplejerske for at få den bedst mulige behandling. Nærsynethed er en udfordring for mange, men med den rette viden og behandling kan man opnå klart og skarpt syn.
For at korrigere nærsynethed kan man anvende briller eller kontaktlinser, der hjælper med at fokusere lyset korrekt på nethinden.
Derudover er det vigtigt at begrænse skærmtid, og tilbringe mere tid udendørs i naturligt lys for at forebygge nærsynethed.
Selvom genetik spiller en stor rolle, er der flere faktorer man selv kan kontrollere.

Opdag nærsynethed med en synstest hos øjenlægen eller optikeren. Ved børn vil sundhedsplejen foretage synstesten og tage stilling til forløbet.
Hos STETOSKOP.DK har vi et bredt udvalg af synstavler og tilbehør, som du finder her.


Kilder:
https://netdoktor.dk
https://www.synoptik.dk

Blogindlæg er skrevet af:
Signe Pico
740051  
Nærsynethed - Når verden bliver uklar

Relaterede artikler:

Måske er du også interesseret i følgende produkter
Nyhedsbrev