Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Sidste bestilling til jul: 20.12. kl 12 - til nytår 27.12. - Vi bytter indtil 10.01. 🎄🎁
Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Lynnedslag og stød fra din bil - hvad har disse fænomener med hinanden at gøre?

Rap over nallerne, strittende hår, stød, statisk elektricitet, ESD

Stritter dit hår om vinteren? Får du stød når du rører din bildør, kopimaskinen, radiatoren, trampolinen eller dørhåndtaget? Nogle gange får du et slag over fingrene - andre gange kan der være en synlig gnist. Alle disse eksempler beskriver et naturfænomen, vi alle oplever i hverdagen.
 

Hvad er ESD?

ElectroStatic Discharges betyder elektrostatisk afladning, og er statisk elektricitet der bliver overført fra én genstand til en anden. Vi kender det alle i hverdagen ved at få "stød", fx. når man giver en anden person hånden eller når man står ud af sin bil.
Når vi får "stød" er der i virkeligheden tale om en 'gnist' der springer fra en ladet overflade til en anden ledende overflade. Når lynet slår ned er det den samme mekanisme, bare i stort målestok.
 

Hvorfor opstår ESD?

Vi ophober alle statisk elektricitet i kroppen. Mange parametre spiller ind her:
  • Luftfugtighed - ved lavere luftfugtighed opstår der mere statisk elektricitet.  Derfor er vinterperioden ofte værst.
  • Gulvbelægning - klinker og marmor danner sjældent statisk elektricitet. Lakerede gulve ophober op til 3500 Volt, hvor imod oliebehandlet trægulv sjældent kommer over 1000 Volt, hvilket ikke er nok til at give stød. Gamle tæpper, og tæpper uden indvævede metaltråde eller antistatisk behandling, er en kendt synder i forhold til at ophobe statisk elektricitet.
  • Sædebetræk - syntetiske stoffer/materialer øger risikoen for at få stød.
  • Hjul på inventar - kontorstole, senge, rulleborde ophober statisk elektricitet, når hjulet kører hen over gulvet.
  • Senge i sundhedssektoren - ofte er der plastic i sygehussenge. Dette øger ophobningen af statisk elektricitet.
  • Tøj - syntetisk materiale øger risikoen for ophobning af statisk elektricitet. Tøj af bomuld og uld giver har en bedre ledeevne, og skulle derfor give færre problemer. Skyllemiddel har antistatiske egenskaber.
  • Sko - sko med såler af læder, gummi og kunststof medfører opladning hvorimod en ESD-godkendt sko kan afhjælpe dette problem. 
  • At slæbe fødderne - det lyder skørt, men hvis du går og slæber fødderne øges opladning af statisk elektricitet i kroppen.
  • Elektronik - gamle skærme, kopimaskiner og lignende kan oplades elektrisk, og kan med fordel holdes i et rum for sig.

Konsekvenser ved ESD

Ved blot at sidde stille ved sin arbejdsplads, kan en person generere op til 6000 volt. De mest følsomme elektriske komponenter kan tage skade allerede ved 100 volt. Disse skader kan opstå under produktion, montering, reparation og servicering. I 90% af tilfældene vil fejlen, eller skaden, først bliver opdaget senere, som nedsat ydeevne, periodisk fejl eller et ødelagt produkt.
Ovenstående er nævnt helt konkrete skader, eller fejl, men for mange kan det være rigtig ubehageligt, at få stød hver gang, du rører ved en genstand eller en anden person.
I 2004 gik et dansk sygehus i gang med, at gøre noget ved det ved varende problem med statisk elektricitet. Særligt i vintermånederne var personalet plaget af stød, hver gang de rørte en elevator eller håndtaget på en rollator. Ofte satte de albuen først, da det var mindre ubehageligt.
De største ændringer der blev indført var antistatisk/ESD fodtøj, samt at overflader blev tørret over med en opløsning af skyllemiddel. Hjul på journalvogne blev skiftet ud med antistatiske hjul og man stoppede med at benytte plastik i sengene.
Alle disse tiltag havde en positiv effekt.
 

ESD-godkendt tøj og sko

Når man benytter ESD-godkendt fodtøj eller påklædning benytter man ledende materialer. Man får bogstaveligt talt jordforbindelse og leder den statiske elektricitet ud af kroppen. Derved minimere man den statiske elektricitet. 
 

ESD-godkendt beklædning vs antistatisk beklædning

Antistatisk beklædning aflader statisk elektricitet, men har en relativ lav ledeevne. Derfor vil man stadig ophobe større mængder af statisk elektricitet i kroppen. Den elektriske modstand ligger inden for 0,1 MΩ til 1000MΩ, hvilket er meget mere end for ESD godkendt tøj/fodtøj.
ESD-godkendt beklædning har en væsentlig højere ledeevne og sikrer derfor en kontinuerlig afladning af statisk elektricitet i kroppen. Her ligger den elektriske modstand inden for 0,1 MΩ til 100MΩ (EN 61340-4-3) eller 0,1MΩ til 35 MΩ (EN 61340-5-1). 
ESD-godkendt fodtøj er nemt at kende, da det altid er markeret med det gule ESD-symbol.
 

Valg af fodtøj

ESD godkendelse er en ekstra godkendelse, som sikkerhedssko kan få ud over standard EN ISO 20345.
Derudover skal du tage stilling til arbejdsmiljøkrav, virksomhedens egne krav, samt pasform og komfort. Hvordan skal lukkesystemet være, med eller uden hælkap, vægten af skoen, overlæderet, sålen, ydersålen, samt sømværn og tåværn.

Ved STETOSKOP.DK har vi et bredt udvalg af ESD godkendte sko, både fra Sika Footwear og Lind Fodtøj, så du kan få en sko der passer lige til dine behov. Du kan se udvalget her. 

Kilder:
Forebyg statisk elektricitet (indeklimaportalen.dk)
Hvad er ESD? (sikafootwear.dk)


Blogindlæg er skrevet af:
Signe Pico

740036  
Lynnedslag og stød fra din bil - hvad har disse fænomener med hinanden at gøre?

Relaterede artikler:

Måske er du også interesseret i følgende produkter
Nyhedsbrev