Kombi synstavlefront med LogMAR skala
Similar og OpticianA kombi synstavle med billeder og bogstaver i én, med testafstand på 3 meter. Synstavlen er med LogMAR skala og måler 45x45 cm. Synstavlen overholder Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger, og kan bruges i sundhedsplejen, på lægeklinikker mm.
Similar - forbedret synstest på børn
Similar synstavlen fra ISOeyes er designet til at foretage præcise og letforståelige synstests, især for børn og analfabeter. Synstavlen anvender figurer, der ligner bogstaver i deres anatomi, hvilket gør dem mere intuitive at genkende. Dette eliminerer behovet for sværhedsjustering, som ofte er nødvendig ved traditionelle figurbaserede synstavler, og sikrer en mere ensartet og sammenlignelig synstest.
ISOeyes har videreudviklet på den kendte Eyekey synstavle og skabt en mere åben og genkendelig optotype. Figurerne på Similar billedtavlen adskiller sig ved at ligne bogstaver mere, og ikke at være lukkede i formen, hvilket styrker deres visuelle genkendelighed. Similar synstavlen har åbne figurer der strækker sig i flere retninger, hvilket er lettere for øjet og hjernen at genkende. Den eneste undtagelse er uret, som står alene og derfor ikke let kan forveksles med de øvrige figurer.
Tavlen giver sundhedsplejersker, optikere og øjenlæger en præcis og pålidelig synstavle der understøtter en nøjagtig og intuitiv synsscreening uden sproglige barrierer.
OpticianA med optimeret læsbarhed
OpticianA er en synstavlefront, udviklet til nøjagtige synstests for større børn og voksne. Denne optotype bygger videre på ETDRS-modellen og tilbyder en forbedret løsning som erstatning for den klassiske Snellen-tavle.
OpticianA er designet med fokus på at optimere målingen af visuel skarphed, hvilket sikrer mere pålidelige testresultater. Tegnsættet er nøje konstrueret for at minimere variationer i bogstavgenkendelse, hvilket gør det særligt velegnet til kliniske og optometriske undersøgelser.
Systematisk progression og forbedret synsevaluering
For at opnå en ensartet måling af synsevne er både billederne og bogstaverne omhyggeligt vægtet i størrelse og udformning, så den samme Visual Acuity Rating (VAR) opnås, uanset hvilket symbol testpersonen ser på. Det betyder, at alle billeder og bogstaver på en række har samme sværhedsgrad i forhold til synsskarphed, hvilket sikrer en præcis og pålidelig vurdering af synet.
Denne synstavle understøtter tidlig opdagelse af synsproblemer hos børn og voksne. Tavlen er udviklet med moderne standarder for synstest, hvilket giver sundhedsplejersker, optikere og øjenlæger en forbedret synstavle, samt en nuanceret vurdering af synsevnen.
LED-panel i praktisk design
Kombi synstavlefronten skal anvendes på ISOeyes LED-panel. Panelet er kun 6 cm dyb, så den ikke fylder unødigt og synstavle fronten er let at skifte med magnetisk fastgørelse.
ISOeyes panelerne er lavet i LED. LED har store fordele både i strømforbrug, som er minimalt og i vedligeholdelse, idet der er mindst 25.000 timers lys i dem. Panelet skal tilsluttes en stikkontakt. Ledningen og vægudtaget til strøm kan skjules bag panelet.
ISOeyes LED-panel kan købes
her.
Synstavle der følger anbefalinger
Alle synstavler, som sælges hos STETOSKOP.DK er CE-godkendte.
ISOeyes tavlefronter er udviklet i samarbejde med danske læger, og overholder ALLE "golden standards" samt de nyeste anbefalinger fra sundhedsmyndighederne - herunder brug af logaritmisk skala.
LogMAR skala på synstavlen
Forskning har vist, at synstavler med LogMAR skala fanger flere børn med dårligt syn omkring normalområdet end synstavler med decimalskalaen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man anvender synstavler med LogMAR skala til screening af børn.
På disse synstavler fra ISOeyes er billederne placeret efter LogMAR skalaen, men decimalskalaen står stadig som reference, så den opnåede viden blandt sundhedsplejersker og læger stadig kan udnyttes.
Måleafstand 3 meter for børn
Den seneste forskning har vist, at mindre børn med fordel kan screenes på 3 meters afstand. Det er en fordel for mange klinikker, som undgår besværet med at placere en 6 meter tavle.
Specifikationer
-
Størrelse: 45 cm x 45 cm
-
Måleafstand: 3 meter
-
Farve: hvid
-
CE godkendt og lever op til alle sundhedsmyndighederne anbefalinger
-
Dansk udviklet
Dette medfølger:
-
45x45 cm Similar + OpticianA kombi tavlefront
ISOeyes LED-panel kan købes
her.
Flere varianter findes. Kontakt os ved interesse.