Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Sidste bestilling til jul: 19.12. kl 14 - til nytår 29.12. - Vi bytter indtil 10.01. 🎄🎁
Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Littmann stetoskoper

Anerkendte Littmann Stetoskoper hos STETOSKOP.DK

STETOSKOP.DK er autoriseret 3M™ Littmann® stetoskop forhandler, hvilket vil sige at når du køber dit Littmann stetoskop hos os er dit køb omfattet af den officielle garanti og du kan få reparationer og originale dele hvis det viser sig der er fabrikationsfejl. Du er sikret at stetoskopet er 100% ægte ift. hvis du køber det fra udenlandske forhandlere.
Vi har et stort lager af Littmann stetoskoper, så du hurtigt får leveret dit Littmann stetoskop også hvis du skal have det graveret. STETOSKOP.DK er ekspert i stetoskoper og du er altid velkommen til at ringe og få rådgivning i dit stetoskop af vores flinke kunderservice.

Vi har Littmann stetoskoper til medicinstuderende, speciallæger, praktiserende læger, sygeplejersker, veterinærer, reddere og andre som anvender stetoskoper i hverdagen.
 


Hvorfor købe Littmann stetoskoper hos STETOSKOP.DK?

Når du køber dit Littmann stetoskop hos os undgår du at købe kopiprodukter da vi er autoriseret forhandler ift. hvis du køber det via en udenlandsk webshop. En anden fordel ved at købe Littmann stetoskoper inde for landets grænser og hos en autoriseret forhandler er at du får den fulde lokale garanti der er gældende i Danmark, derudover får du den officielle serviceadgang hvis der skulle opstå problemer med dit stetoskop. Vi har mange års erfaring med Littmann stetoskoper og rådgiver dagligt sundhedsprofesionelle omkring stetoskoperne.
Vi var en af de første webshops i Danmark med start i 2000 og du undgår derfor at du køber dit Littmann stetoskop af en forhandler der måske ikke er der om nogle år.
 

Hvor længe er der garanti på dit Littmann stetoskop?

  • Littmann CORE digital / elektronisk: 2 års garanti.​
  • Classic II (pædiatrisk m.fl.): 3 års garanti.​
  • Classic III: 5 års garanti.​
  • Cardiology IV: 7 års garanti.


Hvilket stetoskop skal jeg vælge?

Littmann Classic III

Littmann Classic III er den mest alsidige model som bruges bredt i både almen praksis og hospitaler. Den er perfekt til både voksne og børn og tilbyder rigtig god lydkvalitet hvilket gør den populær til almindelige auskultationer. Classic III har dobbeltmembran og justerbare ørepropper og den fås i mange farver.

Littmann Cardiology IV

For speciallæger der skal kunne høre forskelle på helt subtile lyde er der brug for en bedre lydkvalitet og her anbefaler vi at vælge Littmann Cardiology IV. Denne model er specielt designet til kardiologer og andre specialister der har brug for at høre de mindste detaljer i hjertelyde og lungefunktion. Med en udvidet frekvensrespons og avanceret akustisk teknologi er Cardiology IV en af de bedste på markedet for professionel brug. Cardiology IV egner sig bedre til diagnosticering af patienter.

Littmann CORE digital

Littmann CORE Digital tilbyder en ny dimension af auskultation. Med digital lydforstærkning kan brugeren høre lydene 40 gange højere end med et traditionelt stetoskop. CORE-modellen er ideel for dem, der har brug for avanceret funktionalitet, f.eks. i forskningsmiljøer eller i komplekse kliniske situationer. Littmann CORE gør det muligt at visualisere lydene og tilpasse lydstyrken for optimal komfort. CORE giver også mulighed for at stifte bekendtskab med digital auskultering, så du allerede nu kan lære teknologien at kende inden at AI begynder at blive brugt til diagnosticering som der allerede nu forskes i. Derudover kan læger med høreproblemer koble deres høreapparat til via bluetooth. 


Vedligeholdelse af Littmann stetoskoper

For at sikre lang levetid og optimal funktion af dit Littmann stetoskop er det vigtigt at vedligeholde det korrekt. Her er nogle nyttige tips til vedligeholdelse:
 

  • Rengør regelmæssigt membranen og ørepropperne med en blød, fugtig klud for at sikre god hygiejne og funktion.
  • Opbevar stetoskopet på et tørt, sikkert sted, væk fra direkte sollys og ekstreme temperaturer for at forlænge levetiden.
  • Udskift ørepropper og membraner efter behov for at opretholde god lydkvalitet og komfort.

Se vores udvalg af tilbehør og rengøringskits til Littmann stetoskoper for at holde dit udstyr i topstand.

 

Tips til korrekt brug af Littmann stetoskoper

Brugen af Littmann stetoskoper kan forbedres med nogle simple tips:
 

  • Sørg for ro i rummet og bed patienten om ikke at tale mens du lytter.
  • Lyt altid direkte på bar hud, ikke gennem tøj.
  • Sæt ørepropperne i med bøjlen pegende fremad (mod næsen) for bedst lyd.
  • Brug membransiden til højfrekvente lyde og klokkesiden/lavt tryk til lavfrekvente hjertelyde, hvis stetoskopet har klokke.
  • Placér bryststykket fladt mod huden og brug moderat tryk, så du ikke dæmper lyden.
  • Flyt stetoskopet systematisk mellem de relevante auskultationspunkter på hjerte eller lunger.
  • Ved lunger: Bed patienten trække roligt og dybt ind og ud gennem munden, mens du lytter forfra og bagfra.
  • Ved hjerte: Lyt både ved normal vejrtrækning og kortvarig vejrholdning for at skelne lyde.
  • Rengør bryststykket mellem patienter med egnet desinfektionsmiddel.
  • Tjek jævnligt, at membran, slanger og ørepropper er intakte og korrekt monteret.  


FAQ – Ofte stillede spørgsmål om Littmann stetoskoper

Hvor længe er garantien på de forskellige modeller?

CORE digital/elektronisk: 2 år. Classic II (pædiatrisk m.fl.): 3 år. Classic III: 5 år. Cardiology IV: 7 år.

Hvilket stetoskop skal jeg vælge?

Classic III er alsidigt til voksne/børn, har god lyd og dobbeltmembran. Cardiology IV giver den bedste lyd til speciallæger så der kan høres subtile lunge- og hjertelyde. CORE digital har 40x forstærkning, Bluetooth, visualisering og bruges bl.a. til forskning og læger med nedsat hørelse.

Hvordan sikrer jeg god lydkvalitet ved auskultering?

Tjek ørepropper, membran og slanger for lækage. Sæt ørepropper fremad, brug korrekt side (membran/klokke), moderat tryk på bar hud i roligt rum.

Hvordan sikrer jeg at jeg køber et ægte Littmann stetoskop?

Køb kun via autoriserede forhandlere som STETOSKOP.DK så er du sikret fuld garanti og service – undgå udenlandske shops.

Hvordan rengør og vedligeholder jeg steoskopet?

Rengør membran/ørepropper med fugtig klud/alkohol. Opbevar tørt væk fra sol/varme. Udskift dele efter behov. Køb tilbehør/kit for at bevare det bedst muligt.

Passer det til børn/voksne?

Classic III og Cardiology IV er dobbeltsidede (voksen/pædiatrisk) og alsidige til alle aldre. Master Cardiology primært voksne.



 

Nyhedsbrev