Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside sætter cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til statistikker og analysere besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig.
Du kan læse mere om cookies i vores Cookiepolitik , hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Hvad er AFib?

Afib, Afli og Atrieflimmer; knapt så kært barn har mange navne.
Hvad er atrieflimmer (hjerteflimmer) for en størrelse? Ved atrieflimren trækker hjertets forkamre sig ikke ordentligt sammen. Den normale hjerterytme bliver afløst af en uregelmæssig hjerterytme, som både kan være hurtigt eller langsom. Dette kan medføre at der opstår små klumper af blod i forkamrene. Der er risiko for, at disse små blodklumper føres med blodstrømmen og i værste tilfælde sætter sig fast, som blodpropper i hjernen. Derfor vil den primære forebyggelse af blodpropper ofte være livslang behandling med blodfortyndende medicin. Derudover vil man se, om man kan finde andre årsager til atrieflimren og behandle disse.


Det er meget forskelligt hvilke symptomer man kan opleve. Alt fra uregelmæssig puls, hjertebanken, åndenød, træthed, svimmelhed, smerter i brystet, uro/angst, øget vandladning under anfald - og nogen mærker det slet ikke.


Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få atrieflimmer. Det skønnes at 10% over 70 år har rytmeforstyrrelser. Dette kan skyldes at hjertemusklen ofte bliver lidt slidt, og noget af muskelvævet bliver erstattet af bindevæv eller arvæv. Det kan være årsag til atrieflimmer, da de elektriske impulser ikke længere sendes normalt.


Der kan være mange årsager til atrieflimmer. Ofte ser man at afib er forbundet med forhøjet blodtryk, hjertesvigt, forhøjet stofskifte, blodmangel, sygdom i hjerteklapperne, følge af en blodprop i hjertet eller forsnævring af hjertets kranspulsårer. Det kan også være forårsaget af levevis, f.eks. overvægt eller stort alkoholforbrug. Hos de fleste finder man dog ingen forklaring på atrieflimren. Så vil behandlingen bestå i at mindske symptomer og øge livskvalitet. 

Hjerteflimmer starter ofte periodisk og bliver konstant over tid. Derfor er det en god ide at kunne overvåge tilstanden hjemme. Dette kan gøres med et
Seagull Healthcare blodtryksapparat, der også kan screene for atrieflimmer og hjerte arytmi.


Hvad kan du selv gøre?
  • Sund livsstil og kost styrker din krop og dit hjerte.
  • Lyt til din krop, hvis du bliver træt, utilpas, svimmel etc.
  • Vær opmærksom på nye/ukendte symptomer - og opsøg da læge.


Blogindlæg er skrevet af:
Signe Pico

740035  
Hvad er AFib?

Relaterede artikler:

Måske er du også interesseret i følgende produkter
Nyhedsbrev