• Hurtig levering
  • Fragt fra 39 dkk
  • Hurtig og kompetent kundeservice
  • Dansk e-handel siden 2000
  • Eks. momsInkl. moms
Indtast din søgning
 
0
0,00 DKK
0

Din kurv

Tøm kurven
Fragt:39,00 DKK
Total moms:
Totalpris:0,00 DKK

HemoCue Hb 801 Hæmoglobin måler

 
HemoCue Hb 801 Hæmoglobintest til professionelle
HemoCue Hb 801 med ikoner på displayed, der tydeligt viser næste handling.Hb 801 anvender HemoCue mikrokuvetter.HemoCue Hb 801 er nem at anvende og det er ikke nødvendigt at holde kuvetten nede under målingen.HemoCue hæmoglobin måling, foretages ved hjælp af HemoCue Hb 801 måler og HemoCue Hb 801 microcuvetter.
(Lev. 20 hverdag(e))
Varenr.: 121908
Pris ved køb af mindst 1 stk.5.207,00 DKK
Antal
Køb nu


Vi er klar til at hjælpe på 6171 5035 eller [email protected].
 
  • Bestil lagervarer inden kl 14 på hverdage, så sender vi samme dag
  • Alle kan handle - Login ikke nødvendigt
  • Vi sender både til EU og udenfor EU
  • 14 dages returret
  • Certificeret på e-mærket


Dansk manual - HemoCue 801 Hæmoglobin måler 
Datablad - HemoCue 801 Hæmoglobin måler 

Hæmoglobintest til professionelle

HemoCue Hb 801 er udviklet til hurtig-test af hæmoglobin i primærsektoren, på hospitaler, klinikker, plejehjem og til screeningsopgaver på for eksempel apoteker. HemoCue Hb 801 giver hurtige resultater, eksempelvis ved anæmiscreening, udredning eller løbende kontrol af hæmoglobinniveauet og enheden giver resultatet på 1 sekund. 
Måleren er lille og robust og sørger for præcise målinger også ved høje temperaturer og luftfugtighed, og kan anvende både kapillært eller venøst blod.
 

Tolkning af målingen

Hæmoglobinniveauet er en indikator for blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Denne måling kan bruges ved mistanke om anæmi, kroniske sygdomme og andre tilstande, hvor ilttransporten kan være påvirket.

Normalt hæmoglobinniveau for voksne:
  • Mænd: ca. 14,0 – 18,0 g/dL
  • Kvinder: ca. 12,0 – 16,0 g/dL
For lavt hæmoglobinniveau(anæmi) ses blandt andet ved jern-, B12- eller folatmangel, større blodtab, kroniske sygdomme og nedsat nyrefunktion. Anæmi kan også skyldes øget nedbrydning af røde blodlegemer eller opstå som følge af blodfortynding under graviditet.
For højt hæmoglobinniveau (erytrocytose) kan skyldes nedsat ilttilførsel til kroppen ved eksempelvis KOL, søvnapnø eller ophold i store højder. Det kan også ses ved hjerte- og lungesygdomme, dehydrering eller som følge af en særlig knoglemarvssygdom.
 

Hukommelse og dataoverførsel

HemoCue Hb 801 har en intern hukommelse der kan lagre op til 4.000 måleresultater, så det er muligt at se tidligere analyser.
Systemet understøtter dataoverførsel og kan integreres med eksterne softwareløsninger. Softwareapplikationer tilbydes som ekstraudstyr og kan anvendes til blandt andet dokumentation og overførsel af data til relevante IT-systemer.

Kontakt os for mere information om softwareapplikationer.
 

Kalibrering og kvalitetskontrol

HemoCue Hb 801 er kalibreret på fabrikken efter HiCN-metoden, som er den internationale referencemetode til bestemmelse af hæmoglobinkoncentration i blod. Systemet kræver ingen yderligere kalibrering.
Systemet har indbygget selvtest, der automatisk kontrollerer instrumentets funktion. Derudover kan der udføres kvalitetskontrol med væskekontroller i henhold til lokale procedurer, hvis dette ønskes.
 

Strømforsyning eller batteri

HemoCue Hb 801 kan få strøm via USB-kabel og strømadapter til stikkontakt, via USB-kabel tilsluttet til en computer eller ved at bruge AA-batterier, både engangsbatterier og genopladelige batterier kan anvendes. Med forskellige muligheden for tilslutning af strøm er Hb 801 fleksibel i brug, og kan bruges både i ambulancen eller på klinikken. 
Systemet har en strømsparefunktion, som automatisk aktiveres efter 5 minutter uden brug når enheden kører på batteri, og efter 30 minutter når den får strøm via USB. Det hjælper med at mindske energiforbruget og forlænger batterilevetiden.


Vedligeholdelse

HemoCue Hb 801 bør rengøres og desinficeres regelmæssigt for at sikre korrekte målinger og en god hygiejne. Instrumentet skal både rengøres indvendigt og udvendigt samt kuvetteholder og nede i hulrummet. Dette gøres forsigtigt med en vatpind. Til rengøring kan der anvendes vand, alkohol (20-70 %), et mildt rengøringsmiddel eller et egnet desinfektionsmiddel.
Instrumentet skal altid rengøres, før det desinficeres. Desinfektion udføres ved at aftørre kuvetteholderen (ikke nede i hulrummet) og instrumentets ydre overflader med et desinfektionsmiddel anbefalet af HemoCue. 


Specifikationer

  • Parameter: Hæmoglobin
  • Blodprøve:  Kapillært eller venøst blod
  • Måleområde 1,0-25,6 g/dL (10-256 g/L, 0,62-15,9 mmol/L)
  • Prøvestørrelse: 10 µL
  • Mål på monitoren:  8,7x14,3x4,5 cm
  • Vægt (uden batterier): 250 g
  • Strømforsyning: USB-adapter eller 3 AA-batterier 1,5 V alkaliske eller 1,2 V NiMH
  • Hukommelse: 4.000 målinger
  • Interface: USB og Bluetooth Low Energy HemoCue softwareapplikationer
  • Kvalitetskontrol: Indbygget selvtest, valgfri væskekontroller
  • Opbevaringstemperatur: Instrument 0-50°C, kuvetter 10-40°C
  • Måletid: 1 sek


Dette medfølger:

  • HemoCue Hb 801 måler
  • USB-kabel
  • Transformer+stik
  • Dansk brugsanvisning
  • Quick guide

Mikrokuvetter, lancetter og andet tilbehør tilkøbes.
Find mikrokuvetter her.
Måske er du også interesseret i følgende produkter
Nyhedsbrev