Forside › Blog Få korrekt måling med en saturationsmåler Det skal du være opmærksom på, når du anvender en saturationsmåler Mere end 300.000 danskere lider i dag af KOL. Den frygtede lungesygdom, der aldrig går væk, når man først har fået den, skyldes en irritationstilstand i lungerne, der gør det sværere at trække vejret. Man lider derfor ofte af vejrtrækningsproblemer, når man er KOL-patient. Da KOL fører til åndenød, bliver man som patient ofte nødt til at holde øje med iltmætningen i blodet. Og det er her, en saturationsmåler er helt central, hvis man skal leve med KOL. »Jeg har oplevet, at jeg blev nødt til at sende en saturationsmåler ud med taxa til nogle af mine kunder, da deres tidligere måler gik i stykker. Så vigtig er den. For mange patienter er det et helt uundværligt stykke udstyr,« siger Anni Tolstrup-Christensen, der ejer virksomheden. En saturationsmåler er et simpelt apparat, der viser patientens aktuelle puls og blodets iltindhold, og som dermed bedre kan indikere patientens videre forløb og eventuelle medicinering. Skal man sikre den mest præcise måling, kræver det imidlertid, at flere forhold er på plads, inden man anvender en saturationsmåler. Det siger Anni Tolstrup-Christensen, som i over 20 år har leveret medicinsk udstyr til bl.a. sygehuse og lægeklinikker: »En måling med en saturationsmåler er en måling i nuet, og da iltningen nemt kan påvirkes af patientens vejrtrækning, vil tallene hurtigt kunne ændre sig. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at patienten slapper helt af under målingen.« »Desuden bør iltningen måles over en periode fra et minut til længere tid afhængigt af omstændighederne,« siger Anni Tolstrup-Christensen. Flere ting kan indvirke Saturationsmålerne er påvirkelige, da det er lysdioder i apparatet, der viser patientens puls og blodets iltindhold. Derfor vil selve fingeren også kunne have indvirkning på målingen. »Da målingen er afhængig af, at lys kan strømme frit gennem fingeren, vil neglelak, sår eller hård hud på fingeren være en hindring for den mest præcise måling,« siger Anni Tolstrup-Christensen. De mest simple saturationsmålere vil blot vise patientens aktuelle iltning og puls. Men er der tale om en patient, hvor det er vigtigt, at iltningen holder sig indenfor nogle bestemte grænseværdier, findes der saturationsmålere, som patienten har siddende på fingeren over længere tid. Her vil der lyde en alarm, hvis iltningens nedre eller øvre grænse nås. En saturationsmåler kan også fungere som en tryghed hos mennesker, der døjer med KOL eller andre lungeproblemer. Den kan nemlig give patienten bedre indsigt i egne aktuelle data omkring vejrtrækningen, som de måske er vant til at følge fra sygehuset. Saturationsmåler til spædbørn Der er også udviklet forholdsvis enkle saturationsmålere, som kan anvendes på spædbørn. »De er oplagte til jordemødre, som tilbyder hjemmefødsler,« siger Anni Tolstrup-Christensen: »Her kan jordemoderen få behov for saturationsmåling af den nyfødte eller den fødende. Hertil anbefaler vi en saturationsmåler med spotmåling og med ekstern probe, som kan sættes på barnets fod.« Blogindlæg er skrevet af: Anni Tolstrup-Christensen 740018 Relaterede artikler: Måske er du også interesseret i følgende produkter Varenr. 35095 Oxy-10 Pulsoximeter med alarm Passer til voksne, børn og nyfødte. Data overførsel til PC med program eller Android (app: ViHealth). 957,00 DKK LÆS MERE (Lev. 1 dage) Fragt fra 39 1 6 Varenr. 6183110 CMS-50E Pulsoximeter m/ alarm Satmåler med alarm funktion; Mulighed for øvre og nedre grænse. Målingerne kan gemmes i apparatet eller på pc. 1.775,00 DKK LÆS MERE (Lev. 7 dage) Fragt fra 39 2 0 Varenr. HZ300C22 Seagull pulsoximeter Iltmåler og pulsmåler til fingeren. Spotmåling viser den aktuelle iltning. Kan anvendes privat og professionelt 830,00 DKK LÆS MERE (Lev. 1 dage) Fragt fra 39 1 10 Varenr. PM100N Pulsoximeter Nellcor PM100N Puls- og iltmætningsovervågning. Data gemmes for 96 timer. Alarm ved grænser og ved dårlige målinger. 15.000,00 DKK LÆS MERE (Lev. 10 dage) Fragt fra 39 2 0 Varenr. PM10N Pulsoximeter Nellcor PM10N Mobil puls- og iltmætningsovervågning. Data gemmes for 80 timer. Alarm ved grænser og dårlige målinger. 5.950,00 DKK LÆS MERE (Lev. 1 dage) Fragt fra 39 1 3 Varenr. SM-806 SM-806 Pulsoximeter med alarm Saturationsmåler med mulighed for alarm funktion, så øvre og nedre grænse kan indstilles. 832,00416,00 DKK LÆS MERE (Lev. 1 dage) Fragt fra 39 1 91